Generelt er rygning og rygestop et meget spænende emne, og der findes utallige forskellige meninger, diskussioner og debatter om rygning og rygestop. Vores “Videnskab” kategori er skabt til dem, der ønsker at gå lidt mere i dybden med rygning og rygestop. Under denne kategori finder du forskelligt materiale såsom “Hvad indeholder en cigaret” eller “Hvad er nikotin, hvordan virker det, samt hvorfor er det så vanedannende?”.

Passiv rygning

Lungekræft: Symptomer, risici, behandling og statistik

Lungekræft

Lungekræft er den ukontrollerede vækst af de unormale celler i lungerne. Normalt består vores lungevæv af celler, som er programmeret til at skabe selve lungerne i en bestemt form, størrelse og funktion. Når kræft opstår, dannes cellerne ukontrolleret. Ukontrolleret vækst kan skabe tumorer i lungerne, som kan tilstoppe dem. Når det sker, mister lungerne deres evne til at fungere. På grund af den store størrelse af lungerne, så kan kræften faktisk vokse i mange år, uden at blive opdagede og uden at forårsage mistanke.

Læs også “Rygning og kræft: Hvad er kræft?”.

Der findes to hovedtyper af lungekræft. Hver type af lungekræft vokser og breder sig på vær sin måde og derfor bliver de også behandlet forskelligt.

Ikke-småcellet lungekræft
Dette er den mest almindelige form for lungekræft. Denne spredes normalt langsommere end andre lungekræft. Der er tre hovedtyper af ikke-småcellet lungecancer:

  • Pladecellekræft
  • Adenocarcinom
  • Storcellet carcinom

Småcellet lungekræft
Er en mindre almindelige form for lungekræft, som spreder sig hurtigere end ikke-småcellet lungekræft. Der er tre store typer af småcellet lungekræft:

  • Småcellet
  • Blandet småcellet / storcellet
  • Kombineret småcellet carcinom

Udover disse findes der også andre former for lungekræft.

Lungekræft Symptomer

Lungekræft er en meget alvorlige sygedom, som er utroligt vanskeligt at helbrede. Kræft symptomer varier meget og afhænger af, hvor kræften er placeret, hvor det har spredt sig til, og hvor store tumorer er. Det kan tage flere år før Lungekræft symptomer viser sig, som regel viser disse frem sig, når sygdommen er i et fremskredent stadie.

Mange symptomer på lungekræft påvirker brystet og luftveje. Heriblandt:

  • Hosten, som forbliver og ikke går væk, og bliver værre med tiden
  • Brystsmerter, der ikke går væk
  • Hoste blod op, eller blod i spyttet
  • Åndedrætsbesvær
  • Hvæset
  • Mistede stemme (hæshed)
  • Kronisk lungebetændelse eller bronkitis
  • Hævet hals og ansigt
  • Misstede appetit, vægttab uden forsøg
  • Træthedsfølelse

Hvis lungekræft spreder sig, eller metastaserer, kan der forekomme yderligere symptomer. De almindelige er hævede eller forstørrede lymfeknuder. Hvis kræften spreder sig til hjernen, kan patienter opleve svimmelhed, hovedpine eller kramper. Desuden kan leveren blive udvidet og forårsage gulsot, og knoglerne kan gøre ondt, skørt og brudt. Det er også muligt, at kræften kan inficere binyrerne, og medfører ændringer i hormon niveauet.

Disse nævnte symptomer kan indikere lungekræft, dog kan det også være noget helt andet. Hvis du har nogle af de følgende symptomer, bør du komme forbi din læge og få det undersøgt nærmere. Lægen kan med sikkerhed sige, hvad der forårsager symptomerne, og hvordan de skal behandles.

Lungekræft overlevelse

Ifølge Verdens Helbreds Organisation (WHO), er der 7.600.000 dødsfald på verdensplan hvert år som følge af kræft, kræft udgør 13 % af alle dødsfald på verdensplan. Som det ses nedenfor, er lungekræft langt den mest forekommende.

Samlet dødsfald på verdensplan, forårsaget af kræft hvert år:

  • Lungekræft – 1.370.000 dødsfald
  • Mavekræft – 736.000 dødsfald
  • Leverkræft – 695.000 dødsfald
  • Kolorektal kræft – 608.000 dødsfald
  • Brystkræft – 458.000 dødsfald
  • Livmoderhalskræft – 275.000 dødsfald

Ifølge Kræftens Bekæmpelsen i Danmark registreres omkring 4000 nye lungekræft tilfælde årligt og forårsager de fleste kræftdødsfald. Det skyldes i stor grad, at lungekræft er meget vanskelige at helbrede, hvor der er ca. kun 5 procent som helbredes.

Hvad forårsager lungekræft?

Rygning

Forekomsten af lungekræft hænger tydeligt sammen med cigaretrygning. 90 % af lungekræfttilfælde skyldes af tobak rygning.

Passiv rygning

Passiv rygning eller indånding af sekundære tobaksrøg fra andre rygere, er også en etableret risikofaktor for udvikling af lungekræft. Forskning har vist, at ikke-rygere der bor sammen med en ryger, har ca. 24 % øget risikoen for udvikling af lungekræft sammenlignet med andre ikke-rygere.

Asbestfibre

Asbest fibre er silikat fibre, der kan forblive i lungevævet i en menneskealderen efter udsættelsen for asbest. I ældre dage var arbejdspladserne en almindelig kilde til eksponering for asbestfibre, som asbest blev bredt anvendt som varme-og lydisolerings middel. I dag er asbest forbudt, dog findes det stadigvæk asbest i de ældre bygninger og andre steder.

Cigaretrygning øger drastisk risikoen for at udvikle en asbest-relateret lungekræft hos arbejdere udsat for asbest. Udover lungekræft øger asbest også risikoen for andre kræftformer såsom strubekræft, æggestokkræft og bughindekræft. Asbest arbejdstagere, der ikke ryger har en femdobbelt større risiko for at udvikle lungekræft end ikke-rygere, men asbest arbejdstagere, der ryger har en risiko, der er halvtreds-til halvfems gange større end ikke-rygere.

Luftforurening

Luftforurening fra køretøjer, industri og kraftværker, kan øge risikoen for at udvikle lungekræft hos eksponerede personer. Op til 1% af lungekræft dødsfald kan henføres til luftforurening. Eksperter mener, at langvarig udsættelse for stærkt luftforurening kan bære en risiko, der svarer til passiv rygning for udvikling af lungekræft.

Familie arvet gener

Mens størstedelen af lungekræft er forbundet med rygning, faktum, at ikke alle rygere ender med at udvikle lungekræft, tyder på at der er andre faktorer som spiller ind. Individuelle genetiske modtageligheder, kan spille en rolle i den årsagssammenhængende lungekræft. Talrige undersøgelser har vist, at lungekræft er mere tilbøjelige til at forekomme hos både ryger og ikke-ryger pårørende, der har haft lungekræft end i den almindelige befolkning. Nyere forskning har lokaliseret et område på den lange (q) arm af menneske kromosom nummer 6, som formodes at indeholde et gen, som giver en øget følsomhed over for udviklingen af ​​lungekræft hos rygere.

Radon gas

Radon er en naturlig, kemisk inert gas, som er et naturligt henfald fra uran og findes i jorden under os. Det henfalder, og danner produkter, der udsender en form for ioniserende stråling. Ifølge Kræftens Bekæmpelsen er radon gas den næst væsentligste årsag til lungekræft efter rygning i Danmark. Den forsager omkring 300 nye lungekræfttilfælde hvert år.

Behandling af Lungekræft

Der findes forskellige behandlingsformer, når man taler om behandling af lungekræft. Det kan være en operation, strålebehandling, kemoterapi og anden form for medicinsk behandling. I nogle tilfælde kombinere man disse behandlingsformer med hinanden.

Det er svært at sige, hvilken behandling en lungekræft patient skal igennem. Derfor påtages der flere forskellige undersøgelser. Ved hjælp af disse, bliver der stillet diagnoses for patientens tilstand, celletypen for kræften og udbredelsen af kræften i kroppen.

lungekræft behandling

Småcellet lungekræft behandles med kemoterapi, kombineret med strålebehandling. Ikke småcellet lungekræft behandles anderledes. Hvis kræftsvulsten ikke har bredt sig for meget, kan den opereres. Lungekræft kan brede sig til andre organer i kroppen såsom, knogler, binyrer, og hjerne. Hvis kræften er allerede udbredt i kroppen, forlænger man livet med kemoterapi, biologisk behandling, eventuelt stråling behandling.

Hvordan undgår man lungekræft?

Rygning og passiv rygning er de mest forekommende grunde til lungekræft. Et rygestop vil være den vigtigste foranstaltning, da du kan nedsætte risikoen for lungekræft forekomsten. Der findes en række produkter, som kan være behjælpelig i et rygestop såsom nikotin tyggegummi, nikotin spray, nikotin inhalator, eller elektronisk cigaret. Minimering udsættelse for passiv rygning også er en effektiv forebyggende foranstaltning.

Udførelsen af “radon” test i hjemmet kunne være en ide, eftersom som der ifølge Kræften bekæmpelsen i Danmark er der 350.000 boliger der har forhøjet radongrænseværdier.

Metoder, der tillader tidlig påvisning af kræft, såsom den spiralformede lavdosis CT-scanning, kan også være af værdi i identifikation af små kræftformer, der kan helbredes ved kirurgisk rejektion og forhindret i at blive udbredt, uhelbredelig, metastatisk kræft.

http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/lunge/statistik+lungekraeft/

http://www.cancer.dk/forebyg/miljoe/Paa+arbejdet/Asbest/

http://www.lung.ca/diseases-maladies/cancer-cancer/what-quoi/index_e.php

http://www.medicinenet.com/lung_cancer/page6.htm#what_is_the_treatment_for_lung_cancer

http://www.medicalnewstoday.com/info/lung-cancer/

http://www.radonfri.dk/da/om-radon/radon-og-kraeft.html[/vc_toggle][/vc_column][/vc_row]

elektroniske cigaretter

Elektronisk cigaret: Funktion og virkemåde

Mange hævder, at elektronisk cigaret er en utrolig god og brugbart innovation, hvis man vil til at stoppe med at ryge. Der er selvfølgelig også nogen andre, der er mere skeptiske over de nye elektroniske cigaretter, som er bange for at prøve dem. Således har der også været snak om, at e-smøger bør betragtes som lægemiddel eller ej.

Indtil videre kan de fås næsten overalt både i de mindre forretninger i byen og diverse steder på internettet. I dette indlæg vil vi kigge nærmere på hvad en e-cigaret egentligt er, hvordan den virker, og hvorvidt den er bedre end nogle andre anti-ryge nikotinholdige midler.

Hvad er en elektronisk cigaret og hvordan fungere den?

E-cigaretter også kendt som elektroniske cigaretter og vaporizer cigaretter er enheder, der typisk indeholder en forstøver, et batteri og en væskepatron, hvor væsken men nikotin og andre kemikalier befinder sig. Når man suger/ryger på en elektronisk cigaretter eller trykker på en knap, bliver elektronisk cigaret aktiveret, væsken opvarmes og nikotinen kommer ud i dampformen.

Producenterne hævder, at e-smøgerne er et alternativ til tobak rygere, der ønsker at undgå at indånde den giftige tobak røg. Tobaksrøg indeholder over 4.000 forskellige kemikalier, hvoraf mange er farlige for menneskers sundhed, og nogle af dem er endda kræftfremkaldende.

Læs også “Hvad indeholder en cigaret?”.

Producenterne og et stort antal af forbruger udtaler sig om, at e-cigaretterne giver en lignede fornemmelse af rygning, som almindelig tobaksholdige cigaretter. Forskellen ligger i at der ingen forbrænding er, dvs. igen røg kun damp.

Hvad indeholder e-væsken eller e-saft?

elektronisk cigaretter og komponenterne
E-væsken eller e-saften indeholder typisk hundredvis af forskellige kemikalie kombinationer. E-væske eller e-saft indeholder nikotin opløst i propylenglycol og / eller vegetabilsk glycerin – som begge er almindelige tilsætningsstoffer. Eksperterne hævder, at propylenglycol ikke er kendt for nogen alvorlige bivirkninger siden 1950’erne, hvor den blev medtaget i nebulizers og astma inhalatorer. FDA (Food and Drug Administration), USA, har veltaget denne ingrediens som en af ​​dets GRAS (generelt anerkendt som sikre) stoffer.

E-væske eller e-saft kommer i forskellige nikotin koncentrationer, der spænder fra nul til ekstra-høj (24-36 mg / ml).

Nogle varianter af e-væsken efterligner smagen, som findes i de almindelige tobaksholdige cigaretter. Der findes en række af e-væske producenter, som efterligner smagen fra de kendte cigaretmærker.

Hvis man ønsker mere viden om e-cigaretter, så anbefaler vi at man besøger Danmarks bedste e cigaret guide – Ecigaretguiden.dk

passiv rygning

Passiv rygning: Symptomer og risici

Passiv rygning er, når røgen indåndes af en anden end ham rygeren selv. Frivilligt som ufrivilligt. Passiv rygning bærer alle de samme sundhedsrisici som rygning, og er især farligt for børn. I denne artikel kan du læse om det sekundær tobaksrøg og dens farer, som man bliver udsat for næsten hver eneste dag.

Hvorfor er det så sundhedsfarligt?

Tobaksrøg indeholder mere end 4.000 skadelige og vanedannende stoffer, herunder nikotin, kulilte og formaldehyd. Sekundær tobaksrøg er røg, som kommer fra en afbrændende cigaret, kombineret med den udåndede røg fra rygeren. Røg fra en afbrændende cigaret, udgør størstedelen af passiv rygning, og er mere giftige end røgen udåndet af ham rygeren selv. Sekundær tobaksrøg fra alle former for tobak er skadelig, herunder:

  • Cigaretter
  • Cigarer
  • Pibetobak
  • Rulletobak

Læs også “Hvad indeholder en cigaret?”.

Hvis du ryger indendørs, så er et åbnet vindue, som lader røgen komme ud ikke et løsning. De giftige kemikalier i tobaksrøgen forbliver i luften, selv efter du er færdig med din cigaret. Du burde også skifte din mening, hvis du stadigvæk tror, at hænge ud af vinduet, vil hjælpe for det vil det ikke. Nogle forskning har vist, at sekundær røg dvæler på tøj, tæpper, møbler samt hænger fast i vægge. Dette gør det næsten umuligt, at holde røgen væk fra andre mennesker.

Hvilke effekter kan passiv rygning have på ikke-rygere?

Kortsigtede symptomer:

At blive udsat for cigaret røgen er generelt temmelig ubehageligt – det kan give dig en hovedpine, hosteanfald eller resultere at du får ondt i halsen. Det kan også irritere dine øjne, og få dig til at føle dig syg og svimmel. Hvis du døjer med astma, et ophold i et tilrøget rum kan gøre dine symptomer endnu værre. Vi løber heller ikke fra, at røg som sætter sig hurtigt fast på dit tøj og hår også er sundhedsskadelige, og i hele taget er enormt irriterende.

Læs også “Rygestop symptomer”.

Langtidsvarige symptomer:

Hvis du bliver jævnligt udsat for passiv rygning, risikoen for at udvikle rygerelaterede sygdomme er i væsentlig grad højere. ”WHO” Verdens Sundheds Organisation skønner, at sekundær røg øger din risiko for hjertesygdomme og lungekræft med op til 30 %. Udover det, er du mere tilbøjelige til at udvikle kronisk lungesygdom, der forårsager problemer med vejrtrækning.

Sundhedsmæssige risici ved passiv rygning – gravide kvinder og ufødte børn

Udført undersøgelse i Australien indikerer, at omkring 12 % af kvinder ryger under deres graviditet. Både rygning og det giftige røg kan påvirke og skade fostret. Der findes forskellige sundhedsrisici for mødre, som ryger under graviditeten, blandt andet:

  • Øget risiko for spontan abort og dødfødsel
  • Øget risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt
  • Øget risiko for pludselig uventet død hos spædbørn (Sudi), som omfatter vuggedød (SIDS) og dødelige søvn ulykker
  • Øget risiko for komplikationer under fødslen.

En ikke-ryger gravid kvinde som udsattes jævenligt for sekundær tobaksrøg – for eksempel, hvis hendes partner ryger, er mere tilbøjelig til at føde et barn, som har lidt lavere fødselsvægt eller et ikke ordenligt udviklet barn.

Passiv rygning symptomer på børn

I Danmark findes der stadigvæk mange børn, som bliver hver eneste dag udsat for tobaksrøgen i hjemmet. Dog er disse tal i væsentlig grad faldende eftersom folk er blevet mere bevist om sundhedsmæssige farer, rygning kan medføre. Der findes dog mange risici, som du måske ikke kender til blandt andet:

  • Uventet død hos spædbørn
  • Vuggedød
  • Dødelig søvn ulykker

Børn som udsattes for giftige tobaksrøg for de første 18 måneder af deres liv, har et øget risiko for at udvikle en række luftvejssygdomme, såsom:

  • Bronkitis og pneumoni
  • Hoste og hvæsende vejrtrækning
  • Astma
  • Mellemøret infektioner

Der er også noget der tyder på, at blive udsat for sekundær tobaksrøg kan gøre eksisterende helbredsmæssige forhold værre, mindske børnenes evne til at lugte, og reducere deres mentale udvikling. Det gør også at dit barn er tre gange mere tilbøjelig til at begynde at ryge selv. Derfor vil vi anbefale at du kvitter smøgerne og gør det tjeneste både for dig selv og din familie. Hvordan du kan stoppe med at ryge, du kan læse mere om under vores “Metoder” kategori.

http://www.betterhealth.vic.gov.au/bhcv2/bhcarticles.nsf/pages/Passive_smoking

http://www.cancer.dk/rensluften/viden+om+passiv+rygning/passiv+rygning+og+Sygdom/

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/rygningpassiv.htm

http://www.nhs.uk/chq/pages/2289.aspx?categoryid=53&

http://www.webmd.com/smoking-cessation/effects-of-secondhand-smoke[/vc_toggle][/vc_column][/vc_row]

Rygning og kræft

Takket været mange års forskning, er sammenhængen mellem rygning og kræft nu mere tydelig end nogensinde før. Rygning er langt den største årsag til kræft i verden. Lungekræft forårsaget af rygning er grunden til, at ca. 4000 personer i Danmark får lungekræft om året, hvor kun 5 % af dem der bliver helbredet. Rygning er årsagen til hvert 3. kræftdødsfald i Danmark.

Hvad er kræft?

Kræft er en betegnelse for sygdomme, hvor de unormale celler deler sig ukontrolleret, og invadere de andre sunde celler og vævet i kroppen. Kræft er ikke kun én enkelt sygdom, men mange sygdomme. Der findes mere end 100 forskellige typer af kræft. De fleste kræftformer er opkaldt efter det organ eller det celle-type, hvor kræften starter – for eksempel kræft der begynder i tyktarmen kaldes for tyktarmskræft, kræft, som starter i lungerne kaldes for lungekræft.

Kræft skader kroppen, idet de beskadigede celler deler sig ukontrolleret, og danner klumper eller i stor omfang væv, som bliver kaldt for tumorer (neoplasma). Der findes to slags tumorer. Tumorer der forbliver på ét sted, og ikke spreder sig, bliver kaldt for de “godartede tumorer”. Dem der spreder sig er de “Ondartede tumorer”, og er de farligste af dem. De spreder sig til andre dele af kroppen, enten gennem blodbanerne eller lymfesystemet. Tumorer kan vokse og forstyrre fordøjelsessystemet, nerver og kredsløbssystemet, og de kan frigive hormoner, der kan påvirke kroppens funktion.

Rygning og kræft: Hvilke kræftformer er forårsaget af rygning?

Rygning forårsager lungekræft i flere end fire ud af fem tilfælde. Lungekræft har en af ​​de laveste overlevelsesrater sammenlignet med alle andre kræftformer og er den mest almindelige årsag til kræftdødsfald i Danmark. Den gode nyhed er, at de fleste af disse dødsfald kan undgås ved at kvitte smøgerne i god tid.

Rygning øger også risikoen for en række andre kræftformer, herunder kræft i munden, strubehovedet, svælg (øvre hals), næse og bihuler, spiserøret, lever, bugspytkirtel, mave, nyre, blære, hals og tarm samt én type af ovariekræft og visse typer af leukæmi. Der er også tegn på, at rygning kan øge risikoen for brystkræft.

Ikke alle rygere får kræft. Hvorfor?

Du kender måske eller har hørt om nogen, der har røget hele deres liv, og levede i en moden alder. Eller måske kender du nogen, der aldrig har røget, men fik kræft alligevel. Betyder det så at rygning og kræft ikke hænger sammen?

Overhovedet ikke. Mange års forskning har vist, at rygning forårsager kræft. Men det betyder ikke, at alle rygere med 100 % sikkerhed vil få kræft, eller at alle ikke-rygere ikke vil. Det betyder, at rygning øger risikoen for denne slags sygdomme. Rygere er i gennemsnit langt mere tilbøjelige til at få kræft end ikke-rygere.

Andre tilfælde, end rygning og kræft, kunne være indtagelsen af sukkerholdige fødevarer som en årsag til huller i tænderne. Dette betyder ikke, at alle børn der spiser sukkerholdige føddevarer vil ende op med ødelagte tænder. Det betyder, at i gennemsnit, børn der spiser masser af sukkerholdige fødevarer er mere tilbøjelig til at udvikle huller i tænderne, end dem der undgår disse fødevarer.

Faktum er, at halvdelen af ​​alle rygere i sidste ende dør af kræft eller andre ryger-relaterede sygdomme. En fjerdedel af rygerne dør som midaldrende mellem 35 og 69.

Hvordan forårsager rygning kræft?

Tobaksrøg indeholder mere end 70 forskellige kræftfremkaldende stoffer. Når du inhalerer røgen, gør disse kemikalier sin vej til dine lunger og spreder sig rundt i resten af ​​kroppen.

Læs også ”Hvad indeholder en cigaret?”.

Forskere har vist, at disse kemikalier kan beskadige DNA og ændre vigtige gener i kroppen. Dette forårsager kræft ved at få dine celler til at vokse og formere sig ud af rammerne.

Rygestop gør en forskel

Takket være forskning, sundhedskampagner og nye love, er antallet af rygere i Danmark markant faldende gennem de sidste 50 år. Der er dog stadigvæk en lang vej at gå i kampen mod rygning og kræft. Lungekræft er stadig den næstmest almindelige form for kræft i Danmark, og dræber omkring 3500 mennesker hvert år.

Hvis du er en ryger, så er rygestop den bedste gave du kan give dig selv. Der findes mange forskellige rygestop teknikker og metoder, som kan hjælpe dig med at kvitte cigaretterne. Dem kan du læse om under vores ”Metoder” og ”Råd og vejledning” kategori.

Hvis du har allerede prøvet at kvitte smøgerne før, men desværre var dit rygestop ikke succesfuldt, så anbefaler vi, at du snupper et kig på de gratis rygestopkursus, som tilbydes rundt omkring i landet. Du kan se en oversigt over disse under vores ”Rygestopkursus” side.

http://www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/rygning/fakta+rygning/rygernes_sygdomme/rygning+og+kraeft/

http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/fakta+om+kraeft/aarsager+til+kraeft/veldokumenteret+aarsag/rygning/

http://www.cancerresearchuk.org/cancer-info/healthyliving/smokingandtobacco/

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/doedsfald-og-middellevetid/doedsfald.aspx[/vc_toggle][/vc_column][/vc_row]

Hvad indeholder en cigaret?

Der er ca. 600 ingredienser i en cigaret. Når den bliver brændt, bliver der skabt mere end 4.000 kemikalier. Mindst 50 af disse kemikalier er kendt for at være kræftfremkaldende, og en lang række af disse er giftige.

Mange af disse kemikalier er også fundet i forbrugerprodukter, dog har disse produkter som regel nogle advarselsmærke, der fortæller at de er farlige for ens sundhed. Selv om offentligheden bliver advaret om faren for giftstoffer i disse produkter, er der desværre ikke sådan slags advarsler til de giftige stoffer i tobaksrøg.

Læs også “Hvad er nikotin og hvordan virker den?”.

Her er et par eksempler af de kemikalier der findes i tobaksrøg, og hvor disse kan blive ellers fundet:

  • Acetone – findes i neglelakfjerner
  • Eddikesyre – en ingrediens i hårfarve
  • Ammoniak – findes i diverse rensnings produkter
  • Arsen – bliver anvendt i rottegift
  • Benzen – findes i gummi cement
  • Butan – der anvendes i lightergas
  • Cadmium – aktive komponent i batterisyre
  • Kulilte – udgivet i bil udstødningsgasser
  • Formaldehyd – balsamering væske
  • Hexamin – findes i barbecue lightergas
  • Bly – der anvendes i batterier
  • Naphthalen – en ingrediens i mølkugler
  • Methanol – en hovedbestanddel i raketbrændstof
  • Nikotin – anvendt som insekticid til fjernelse af insekter
  • Tar – materiale til brolægning veje
  • Toluen – anvendes til fremstilling af maling

 

cigaretter

Tobaksrøg indeholder også mange andre giftstoffer, der er skadelige for vores kroppe. Disse giftstoffer fra cigaretter gennemføres via vores blodbanner i hele kroppen.

Hydrogencyanid og ammoniak, gasser som svovldioxid dræber de små fimrehår (cilier) i vores lunger. Dette forhindrer lungerne i at blive i stand til at rydde andre skadelige kemikalier af vejen.

Kemikalier som svovlbrinte og pyridin irritere vores luftveje.

Toluen kan skade hjerneceller og forstyrre deres udvikling.

http://www.cancerresearchuk.org/cancer-info/healthyliving/smokingandtobacco/whatsinacigarette/

http://health.kioskea.net/contents/479-what-do-cigarettes-cigars-and-beedies-contain

http://healthliteracy.worlded.org/docs/tobacco/Unit4/1whats_in.html

Hvad er nikotin og hvordan virker den?

Nikotin er et nitrogenholdigt kemikalie – et alkaloid, som er produceret af flere slags planter (herunder også tobaksplanten). Nikotin er et stærkt vanedannende stof som også bliver produceret syntetisk. Det har en stikkende lugt og en bitter smag. Den er defineret som et giftigt, olieagtigt, lysegult stof, der bliver brunt ved udsættelse for oxygen. I koncentreret form anvendes det nitrogenholdigt kemikalie som et insekticid til bortskaffelse af insekter.

Læs også “Hvad indeholder en cigaret?”.

Nikotin

Mængden af ​​nikotin der forekommer i tobaksblade, varierer fra ca. 2 % og op til ca. 7 %. Rygere inhalerer cirka 3 mg nikotin pr. cigaret. Selv denne lille mængde af nikotin er i stand til at påvirke blodkarrene negativt, øge hjertepulsen, og påvirke centrale nervesystemet, samt give ryger en følelse af velvære og årvågenhed.

Personer som benytter enhver form for tobaksvarer, vil udvikle en fysiologisk afhængighed af nikotin. Nikotin får nerverne til at frigive stoffet dopamin, som giver en følelse af velvære og mild eufori. Derfor vil rygeren, når niveauet i blodet falder, udvikle abstinenssymptomer inden for 48 til 72 timer efter den sidste røgede cigaret. Disse symptomer omfatter angst, irritabilitet, puls og blodtryk ændringer, ændringer i hjernebølger og søvnproblemer.

Symptomerne er så ubehagelige, at de fleste rygere vil genoptage rygning i et forsøg på at øge nikotinen i blodet til det punkt, hvor symptomerne aftager igen.

Mange mennesker prøver nikotinholdigt tyggegummi eller klæbende hud plaster i et forsøg på at stoppe med at ryge. Satsen for nikotin optagelsen er langsommere ved brug af disse metoder, end det er med rygning, og det giver ikke de samme behagelige fornemmelser. Dog kan disse midler være behjælpelige til at mildne abstinenssymptomerne. Det er vigtigt ikke at blande nikotinholdige tyggegummi eller plaster med cigaretter, da dette kan føre til forgiftning og overdosering. Hvilket kan forårsage hovedpine, højere hjertebanken og ikke mindst kvalme.

Nikotintyggegummi

Der findes også andre erstatnings midler for det nitrogenholdig kemikalie. Eksempler kan blandt andet være nikotinholdige næsespray og nikotinholdige inhalatorer, som efterligner de kemiske stoffer i cigaretterne. Det anbefales ikke at bruge den slags midler, især inhalatorer anbefales ikke i længere perioder end et par måneder. Forskning har vist, at længere brug af disse produkter kan beskadige cellerne samt forringe lungernes og blodkarrenes funktion.

http://cancerpreventionresearch.aacrjournals.org/content/4/11/1719.full

http://www.medicalnewstoday.com/articles/240820.php

http://www.treatobacco.net/